Racebeskrivelse

FCI nr.: 125

Oprindelsesland: Storbritannien

Farver: Hvid med sort eller brune aftegn samt trefarvet

Den engelske springer spaniel er den ældste af vore stødende jagthunde, og alle andre spaniels, der bruges som jagthunde, er udviklet af den (bortset fra Clumber Spaniels). Den blev oprindeligt brugt til at finde og jage vildtet op i forbindelse med net-, falke eller greyhoundjagt, men i dag bruges den udelukkende til at finde, støde vildtet op for bøssen og apportere det. Racen er gammel og afstamningen er ren, og dette bør man bevare. Springerens måde at bevæge sig på er helt dens egen. Dens forben bør svinge lige frem fra skuldrene, således at fødderne drives fremad på et let og fri måde, hverken padlende - eller som hos en terrier stødvis. Hundens haser bør gå godt under dens krop og på linie med forbenene. I langsomt tempo har mange springere en afmålt gangart, der er typisk for racen (pasgang).

Helhedsindtrykket af den moderne springer er en symmetrisk, kompakt, stærk, velbygget, munter, aktiv hund, der er som skabt til aktivitet og udholdenhed. Den er den mest højbenede og letbyggede af alle landspaniels.

Pandeskallen bør være middellang, temmelig bred og let rundet. Baghovedet adskiller sig fra forhovedet ved øjenbryn eller stop, delt af en fure mellem øjnene. Denne rille forsvinder gradvis op mod nakkeknuden, der ikke må være spids. Kinderne bør være flade, dvs. ikke runde eller udstående. Forhovedet bør svare til baghovedet i længden. Det skal være temmelig bredt og dybt, uden at være groft, og velmejslet under øjnene. Læberne skal være temmelig udviklede og firskårne, men de må ikke være for nedhængende og løse, således at de generer hunden under apportering. Næseborene skal være veludviklede, underkæben stærk, og hunden må hverken have over- eller underbid.

Øjnene må hverken være for store eller for små. De skal være middelstore, hverken udstående eller for dybtliggende. De må ikke vise rødt i underøjenlåget, og de skal virke både opmærksomme og venlige. Museagtige, udtryksløse øjne samt lyse øjne skal regne for fejl. Farven skal være mørk nøddebrun.

Ørerne skal være dråbeformede, ligge tæt ind til hovedet og være af god længde og bredde, men ikke overdrevent lange. Den korrekte ørenansats er i højde med øjet.

Halsen skal være stærk og muskuløs, passende lang og fri for løs halshud. Overgangen til skuldrene bør være god, og halse skal bue let og blive smallere op mod hovedet, idet dette giver aktivitet og fart.

Forbenene bør være lige og have pæne faner. Albuerne skal ligge pænt ind til kroppen, og benene skal have styrke nok til at kunne bære kroppen. Mellemhånden skal være stærk og bøjelig.

Kroppen bør være stærk og have en passende længde, hverken for kort eller for lang. Brystkassen skal være dyb og veludviklet med rigelig plads til hjerte og lunger. Ribbenene skal være godt hvælvede, lænden skal være muskuløs og stærk, bue let og være godt sammensat. Lårene skal være brede, muskuløse og veludviklede

Bagbenene skal være solide. Knæled og haseled moderat vinklede. De må hverken dreje indad eller udad. Grove haseled skal regnes som fejl. Mellemfoden kort.

Poterne skal være faste, kompakte og velrundede, og de skal have stærke, veludviklede trædepuder (kattepoteagtige).

Halen skal være lavt ansat og aldrig bæres højere end ryglinien. Den skal være godt behåret, og haleføringen skal være livlig.

Pelsen bør ligge tæt til kroppen. Den skal være glat og yde god beskyttelse mod vejr og vind uden at være grov

Alle farver, der er tilladte for landspaniels, accepteres med sort/hvid, leverbrun/hvid eller en af disse farvekombinationer med tan-farvede aftegn foretrækkes.

Den omtrentlige højde bør være ca. 51 cm, og den omtrentlige vægt bør være ca. 22 kg.

Hannen skal have to sten i pungen.